Forside Instruks til forfattere Forberedelse til lægebesøg Kontakt Nyhedsbrev Præsentation Links
    
  » Prostatakræft » Patientberetninger » Beretning 1




Print side   Tilføj til favoriter   E-mail side 

Fortælleren er en mand på 65 år

Erfaringer, tanker, følelser og oplevelser i forbindelse med min sygdom

Jeg er født i 1940 og mit sygdomsforløb startede med et alm. helbredscheck hos egen læge i april 2002, hvori indgik en blodprøve. Denne viste et svagt forhøjet PSA tal på 6, hvilket foranledigede en nærmere undersøgelse på en urologisk specialklinik. Denne udløste henvisning til Frederiksberg Hospital.

Jeg fik med ca. 3 måneders mellemrum taget blodprøver, og PSA tallet svingede mellem 5 og 10. I juli 2003 hvor tallet var steget til 10, blev der foretaget 6 vævsprøver, som ikke viste sygdomstegn. Der fortsattes med blodprøver nu hver 6. måned.

I november 2004 steg PSA tallet igen til 9, og ny vævsprøvetagning viste, at 1 prøve af 6 ikke var helt normal, men at det ikke var nok til at stille en diagnose. Fortsatte med blodprøver og efter et PSA tal på godt 8 i september 2005, blev der udtaget 12 nye vævsprøver i november 2005 og supplerende 8 i december 2005.

De sidste vævsprøver hovedsagelig taget i højre prostatalap, viste sygdomstegn, og diagnosen kunne stilles, at jeg har kræft i min prostata. Operation med fjernelse af prostata anbefales.

Min såkaldte ”score” mht til helbredelse ligger på 6, hvilket skulle være et gunstigt niveau.

Det er et langt forløb, jeg har været igennem, og jeg har til tider følt mig urolig og noget nervøs især op til tidspunktet for blodprøverne. Vævsprøverne har været ubehagelige, men egentlig hurtigere overstået og uden efterfølgende ubehag.

Gennem hele forløbet er nevøsiteten op til prøverne – indtil de seneste – blevet afløst af betydelig lettelse, når jeg blev frikendt. Hele forløbet har været langt, men har så givet mig tid til at forberede mig på den sygdom, som jeg hele tiden har haft en anelse om ville vise sig.

Jeg føler mig heldig i den henseende, at min sygdom er blevet konstateret i et relativt tidligt stadium, hvor udsigterne til helbredelse er gode. Det er en underlig fornemmelse, at man har fået konstateret en alvorlig sygdom uden at have de blot de mindste gener af den. Selv efter at have fået diagnosen, føler jeg mig egentlig ikke syg.

Min kone har været med til alle konsultationer, hvilket har været en stor hjælp og haft stor indflydelse på min egen bearbejdning og forberedelse på sygdommen og dens behandling.

Jeg har følt mig meget tryg ved behandlingen på Frederiksberg Hospital, hvor jeg hurtigt i forløbet blev tilknyttet een overlæge, som ikke mindst da diagnosen var klar, viste stor menneskelig forståelse og på en god måde gav sig tid til forklare det fremtidige forløb.

Tryghed og tillid til kompetancen finder jeg af afgørende betydning, når man bliver ramt af en alvorlig sygdom. Jeg har kun godt at sige om de andre funktioner, jeg er kommet i forbindelse med på hospitalet.

Jeg har i hele forløbet valgt at følge de råd og anbefalinger, jeg har fået, og jeg har nøje fået beskrevet de andre alternativer, der kunne komme på tale.

Den 20. januar 2006 er jeg indkaldt til konsultation vedr. operation på Rigshospitalet.

Patienter med kræft skriver til andre patienter med kræft


Privacy statement   



Copyright © Svaneklinik - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.