Forside Instruks til forfattere Forberedelse til lægebesøg Kontakt Nyhedsbrev Præsentation Links
    
  » Nyrekræft » Beretning om nyreoperation




Print side   Tilføj til favoriter   E-mail side 

Fjernelse af nyren ved kikkertoperation

Fortælleren er en 62. årig kvinde
Beretning om forløbet efter kikkertoperationen.

Den lempeligere kikkertoperation betød et kortere hospitalsophold sammenlignet med en traditionel åben operation. Jeg blev, som forudsagt af lægerne, udskrevet fra hospitalet fire dage efter operationen. Allerede på anden dagen efter operationen var jeg oppegående med en appetit, der nærmede sig det normale. Af smertestillende medicin fik jeg to panodil tre gange om dagen, hvilket jeg fortsatte med i to dage efter hjemkomsten fra hospitalet. Herefter tog jeg to panodil til natten i en fire ugers periode.

I de følgende tre uger efter hjemkomsten fra hospitalet fulgte jeg de råd, jeg fik af lægen:

  • Ikke at løfte/bære på noget
  • Ikke at begynde på arbejdet
  • I øvrigt tage den med ro

Disse råd viste sig at være yderst relevante at følge. For selv om der var foretaget en kikkertoperation, så var der trods alt foretaget et indgreb, som det tager tid at komme sig over.

Mavemusklerne er ømme og lidt følelsesløse, der er en stramhed i arrene efter operationen, som jeg især mærkede, når jeg gik eller rejste mig fra en stol; at nyse eller grine kunne også mærkes i arrene, ligesom en vis træthed gjorde sig gældende.

I den nævnte tre ugers periode foretog jeg mig således intet andet end at hvile, når trætheden meldte sig, lave mad og læse bøger. Efter halvanden uge kunne jeg gå med på indkøb (jeg måtte jo ikke bære på noget) ligesom jeg begyndte at gå små ture uden ledsager.

En måned efter operationen genoptog jeg mit arbejde.

Patienter med kræft skriver til andre patienter med kræft


Privacy statement   



Copyright © Svaneklinik - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.